Om Trine Flørnæss

BS Konsulent Trine Red1

Kontakt
Trine Flørnæss bor nordøst for Holstebro - 2987 3386, Send e-mail til Trine

Uddannelse
Trine har en bachelor uddannelse som sygeplejerske og en diplomuddannelse som sundhedsplejerske fra VIA University College i Århus. Hun er certificeret coach fra PS4 House of Leadership og har i næsten 20 år løbende gennemført tegnsprogskurser udbudt af KC, Ålborgskolen, Fredericiaskolen og Castberggaard.

Erfaring
Trine har arbejdet som kvalitetsudviklende sygeplejerske med fokus på helhedspleje og hygiejne. Trine har arbejdet med rehabilitering af børn og unge og hun har stor erfaring i undervisning og vejledning af pleje af småbørn. Har har arbejdet som børnesygeplejerske med fokus på for tidligt fødte og syge nyfødte børn. Trine er mor til fem børn.

Gennem 24 år har hun arbejdet med børn og sundhedspleje. Trines søn er tegnsprogsbruger og hun underviser i tegnsprog – både som introforløb og som kursusforløb for familier og pårørende til tegnsprogsbrugere. Trine har arbejdet med BabyTegn de seneste 10 år.

Kompetencer
Trine arbejder med coaching af enkeltpersoner eller teams. Hun rådgiver og vejleder jobansøgere i forbindelse med karrierevalg, kompetenceprofil, CV og ansøgninger. Trine rådgiver og vejleder forældre om børn i eksempelvis amning, søvn, stimulering og trivsel generelt. Hun underviser i hygiejne, sundhed, pleje, BabyTegn, BabyMassage, Motorik og tegnsprog.

Trine er stifter af Family Solutions og Baby Solutions og er en væsentlig del af House of Solutions.

Personlig stil
Trine er kendt for at tænke “det hele menneske” og går til en opgave med det mål at få det til at “lykkes”. Trine har ofte mange bolde i luften, men hun er målrettet, fleksibel og engageret. Hun har en naturlig intuition, er igangsættende og ligefrem.  Socialt sætter Trine mennesket i fokus, er udadvendt og har en sund indstilling til omverdenen. Hun har stor forståelse for kommunikation som et aktivt redskab både skriftligt og mundtligt.  Trines arbejdsstil er præget af indsigt i detaljerne og evnen til at træffe situationsbestemte beslutninger med stor ansvarsbevidsthed.

Mission
At skabe gode betingelser for udvikling hos børn og deres familier gennem rådgivning, vejledning og at tænke rundt om familien.  At tænke helheder med detaljer.  Trines mantra er: Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan man se rigtigt.

"Trine gav en masse tid til os alle på et motorikhold, hvor vi havde inviteret hende hjem til os i mødregruppen. Der var plads til både fælles og individuel rådgivning. Der var stærk faglig viden, formidlet på en fantastisk måde med både eksempler fortalt og vist via små video klip. Samtidig gav det god mening, at der blev sat ord på teorien bag. Vi kan alle anbefale, at invitere Trine. Hun har rigtigt meget og meget forskelligt at byde på". Louise Larsen på vegne af Mødregruppe i Ikast

"Trine reddede mit ammeforløb, der var ved at gå i vasken - dels på grund af manglende tillid til, at jeg havde mælk, men også fordi, jeg desværre var vejledt forkert et andet sted på bedste ammestilling. Det var Trine med til at ændre, så jeg både fik hjælp til at få tilliden tilbage om mælk og ikke mindst vejledningen i et par rigtige gode ammestillinger for mig... Jeg kan varmt anbefale Trine som sundhedsplejerske - det er givet SÅ godt ud!". Sanne Nielsen, Aarhus

“Trine havde pædagogiske opgaver og viste et særligt talent for at gøre undervisningen afvekslende, interessant og relevant. Trine varetog blandt andet undervisning i hygiejnerelaterede problemstillinger for sygeplejersker og sosu-assistenter. Trines opgave var især at få overblik over helhedsplejen og højne kvaliteten og fungere som rollemodel. Trine opnåede respekt hos hjælpergruppen for sin indsats. Trine er yderst ansvarlig og stræber efter den højest mulige kvalitet i fagligheden. Hun er analyserende, handlingsrettet og omsorgsfuld. Hun arbejder effektivt, er ærlig og indgår gerne i etisk debat. Trine er behagelig at samarbejde med og hun gjorde en positiv forskel på arbejdspladsen”. Jette Gram Sørensen, sygeplejerske og demensnøgleperson på Frederiksbjerg Lokalcentre

“Trine er en meget engageret og motiveret deltager, der har “talent” for såvel Coachíng som ledelse. Trine er en dygtig, vellidt og empatisk person. Hun har mange faglige, personlige og sociale styrker og hun har opnået en velafsluttet certificering. Trine er veltrænet i coaching disciplinen og fokuserer i sit arbejde med mennesker på nærvær, aktiv lytning og interesse for at støtte til udvikling og succes for den enkelte. Ud fra et sygeplejefagligt menneskesyn arbejder Trine meget ligeværdigt og altid med respekt for den enkelte”. Berit Weise, coachinstruktør, Klinisk sygeplejefaglig vejleder, Master i Voksen pædagogik

“Trine var den bærende kraft i planlægningen og gennemførslen af undervisningen, som eneste underviser for de ca. 10 deltagere. Trine udviste stor forståelse for den pædagogiske fremlæggelse og gennemførsel, hvilket har haft stor betydning for det lærerige udbytte af kurset. Jeg kan kun videregive min positive oplevelse fra dette kursusforløb, samt give Trine mine bedste anbefalinger”. Conny Magnussen, deltager på tegnsprogskursus